Konsulentvirksomheder - rette indkomstmodtager(Skat og moms)
22-12-2009 14:32
Af
Birgit Kjeldsen
Der findes rigtig mange konsulentvirksomheder. Mange af disse er enkeltmandsvirksomheder. Ofte startes sådanne virksomheder af lønmodtagere, der tager springet til de selvstændiges rækker. I starten har virksomheden af gode grunde kun få kunder. Blandt disse finder man i mange tilfælde konsulentens tidligere arbejdsgiver. Altså den virksomhed, hvori konsulenten tidligere var ansat.
Konsulentvirksomheder med kun en enkelt — eller kun få — kunder kan skattemæssigt være en farlig cocktail, hvis konsulenten driver sin virksomhed i selskabsform. Altså gennem et aktie– eller anpartsselskab. Dette skyldes risikoen for, at skattemyndighederne gør gældende — hvad de jævnligt gør — at konsulenten personligt, og ikke hans/hendes selskab, er rette indkomstmodtager. Altså at konsulenten skattemæssigt skal anses for ansat i virksomheden. Dette kan ske, hvis arbejdet kommer til at ligne almindeligt lønmodtagerarbejde. Hvis konsulenten møder stort set dagligt i virksomheden og tilbringer hele sin arbejdstid der og tilmed honoreres månedligt for sin indsats, vil myndighederne ofte hævde, at der skattemæssigt er tale om et ansættelsesforhold.
Anses konsulenten personligt for rette indkomstmodtager, kan dette få meget uheldige skattemæssige konsekvenser. Dette vil være tilfældet, hvis konsulenten ikke har hævet en løn i sit selskab, der svarer til det vederlag, som selskabet har modtaget for hans/hendes konsulentarbejde, I så fald vil konsulenten nemlig personligt blive beskattet af differencebeløbet, selv om dette allerede er blevet beskattet i selskabet. Indkomsten bliver dermed beskattet 2 steder og den samlede skat kommer op over 100 %.
Den slags bryder ingen sig om. Derfor anmodes skattemyndighederne altid om tilladelse til omgørelse, således at selskabets skatteansættelse kan blive nedsat mod udbetaling af differencebeløbet til konsulenten.
I de seneste små 10 år har myndighederne imidlertid holdt en meget restriktiv linje i disse sager og meddelt afslag på anmodninger om tilladelse til omgørelse i rigtig mange tilfælde. Begrundelsen har hver gang været, at betingelserne for en tilladelse til omgørelse ikke har været opfyldt. Hertil kræves nemlig blandt andet, at den foretagne disposition ikke i overvejende grad må være båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter. Endvidere kræves, at dispositionen skal have været lagt klart frem for myndighederne.
I forhold til det førstnævnte krav har myndighederne lagt til grund, at det at drive virksomhed i selskabsform i sig selv tilsigter skatteudskydelse. I forhold til det andet krav, har myndighederne som udgangspunkt krævet, at dispositionen blev lagt frem allerede på selvangivelsestidspunktet uagtet, at man på dette tidspunkt sjældent vil være klar over, at der overhovedet er et problem.
Der synes imidlertid at være håb forude. Vestre Landsret har således i sidste måned afsagt dom i en sag om omgørelse med netop denne problemstilling. Retten fastslog, at betingelserne for omgørelse var opfyldt.
Retten begrundede dette med, at beslutningen om at drive konsulentvirksomheden gennem et selskab, primært var begrundet med ønsket om at kunne foretage en opsparing, der gjorde det muligt, at konsulenten på sigt kunne overtage eller blive medejer af den virksomhed, som han havde arbejdet for. Muligheden for at spare skat var derfor ikke det overvejende hensyn bag beslutningen. Hertil kom, at det af regnskaberne for selskabet klart fremgik, at dets indtægter hidrørte fra konsulentvirksomhed. Retten lagde endvidere vægt på, at konsulenten ikke havde været bekendt med, at placeringen af indtægten i selskabet kunne give skattemæssige problemer. Han havde derfor ikke haft anledning til at oplyse yderligere om forholdet.
BDO mener
Det er vores håb, at skattemyndighederne vil benytte lejligheden til at bringe praksis i disse sager tilbage til den linje, som myndighederne fulgte frem til 1999. Til den gang hvor man i sager om rette indkomstmodtager stort set havde et retskrav på at få tilladelse til omgørelse.
Til den gang hvor det at drive virksomhed i selskabsform ikke blev anset for et udslag af skattetænkning, men som et alternativ til at anvende virksomhedsskatteordningen blot med indbygget risikoafgrænsning.
Til den gang hvor spørgsmålet om, hvorvidt dispositionen havde været lagt klart frem, blev afgjort ud fra en vurdering af, hvorvidt parterne bevidst havde forsøgt at skjule transaktionen.
I en tid hvor skattemyndighederne beder om fair play fra virksomheder og skatteydere, er dette faktisk ikke for meget forlangt.
Spørgsmål kan rettes til Birgit Kjeldsen, tlf. 3915 5314, bik@bdo.dk
Til nyhedslisten