Navigate Up

    Kantinemad - part two(Skat og moms) 

    31-03-2010 07:35

    Af Lars Jacobsen

    I Depechen nr. 6 informerede vi om udmeldingen fra SKAT om, at der nu er fastsat en vejledende sats på 20 kr. om dagen for et standardmåltid inkl. drikkevarer i en personalekantine. 

    Vi har efterfølgende fået mange spørgsmål til reglerne, herunder om konsekvenserne, hvis medarbejdernes egenbetaling er lavere end de 20 kr.

    Det ligger klart, at en lavere betaling medfører pligt for arbejdsgiveren til at indberette godet til SKAT for alle de berørte medarbejdere. Det ligger også fast, at disse skal beskattes. Umiddelbart var det vores opfattelse, at medarbejderne skulle beskattes af forskellen mellem de 20 kr. og størrelsen af deres egenbetaling, men deri tog vi fejl.

    SKAT har telefonisk oplyst, at i sådanne tilfælde skal medarbejderne beskattes af forskellen mellem markedsværdien af frokosten og deres egenbetaling, og at markedsværdien under normale omstændigheder vil skulle fastsættes til mindst kr. 35 pr. dag, svarende til den sats, der gælder for lønmodtagere, der har fri kost som led i deres ansættelsesforhold. Det kan derfor blive dyrt for medarbejderne, hvis egenbetalingen sættes til et beløb under satsen.

    Evt. spørgsmål kan rettes til Lars Jacobsen, tlf. 3915 5322, lar@bdo.dk.

     



    Til nyhedslisten