Navigate Up

    Kørselsgodtgørelse til bestyrelsesmedlemmer(Uddannelse) 

    17-06-2011 10:48

    Af Klaus Grønbæk Jakobsen

    Flere skoler har spurgt til, om der kan udbetales kørselsgodtgørelse til bestyrelsen, selvom de ikke modtager honorar for deres hverv. Det kan man godt.

    Der kan udbetales skattefri befordringsgodtgørelse til såvel lønnede som ulønnede medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lign., efter samme principper og med samme beløb, der gælder for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse til lønmodtagere.

    Der kan dog kun udbetales godtgørelse for kørsel vedrørende opgaver, som står i naturlig forbindelse med hvervet som medlem af bestyrelsen.

    Hvilken sats?

    Der følger af de almindelige forvaltningsregler at satsen for skattefri befordringsgodtgørelse til bestyrelsesmedlemmer i hovedreglen er statens lave takst. Skolen kan dog anvende den høje takst såfremt bestyrelsen beslutter dette. Satserne pr. 1. januar 2011 er 2,00 kr. pr. km. for den lave sats og 3,67 kr. pr. km. for den høje sats.



    Til nyhedslisten