Køberetsaftaler - Interesseforbundne parter(Skat og moms)
04-03-2009 09:56
Af
Karsten Gianelli
Indgåelse af køberetsaftaler - dvs. aftaler mellem 2 parter om, at den ene part kan erhverve et aktiv fra den anden part til en på forhånd fastsat pris - anerkendes som udgangspunkt af skattemyndighederne. Dette gælder også, selv om det indebærer, at køberen på det tidspunkt, køberetten gøres gælden, kan erhverve aktivet til en pris, som er væsentlig lavere end den aktuelle markedspris.
Der er dog en væsentlig undtagelse fra dette udgangspunkt, nemlig ved indgåelse af køberetsaftaler mellem interesseforbundne parter.
Det er senest blevet fastslået af Skatterådet i SKM2009.118.SR. I den sag påtænkte en person at erhverve et jordareal og samtidig hermed indgå en køberetsaftale med et af ham helejet selskab, hvorefter selskabet i en periode på 10 år havde ret til at erhverve arealet fra personen til den pris, som han oprindeligt havde betalt ved erhvervelsen. Skatterådet blev bedt om at tage stilling til, om denne køberetsaftale kunne indgås uden skattemæssige konsekvenser.
Hertil svarede Skatterådet, at når der var tale om en køberetsaftale, der var indgået mellem interesseforbundne parter, så har Højesteret ved en dom fra 1977 (UfR1977.460H) fastslået, at skattemyndighederne ikke er bundet af den købspris, som er fastlagt i køberetsaftalen. Skatterådet fandt derfor ikke, at den pris, der var fastlagt i køberetsaftalen, kunne tillægges betydning. Beskatningen af personen ved et senere salg af ejendommen til selskabet skulle derfor ske med udgangspunkt i handelsværdien af ejendommen på det faktiske overdragelsestidspunkt.
BDO mener
Skatterådet fastslår med sin afgørelse, at når der er tale om køberetsaftaler, der indgås mellem en hovedaktionær og hans selskab, så har det karakter af, at hovedaktionæren har indgået en køberetsaftale med sig selv. Tilsvarende vil formentlig gælde ved aftaler mellem koncernforbundne selskaber.
Den usikkerhed, som for den potentielle sælger knytter sig til køberetsaftaler mellem uafhængige parter, nemlig om den potentielle køber også vælger at udnytte sin køberet, eksisterer således ikke, når den potentielle køber og den potentielle sælger reelt er den samme.
Den købesum, der fastlægges i en sådan køberetsaftale, kan derfor ikke anvendes skattemæssigt som salgssum, når køberetten udnyttes. I stedet må beskatningen ved salget af aktivet ske med udgangspunkt i den faktiske handelsværdi på overdragelsestidspunktet.
Dette gælder dog ikke ved indgåelse af køberetsaftaler vedrørende fast ejendom, som indgås mellem personer inden for gaveafgiftskredsen, dvs. mellem forældre og børn mv. I disse tilfælde skal skattemyndighederne respektere den købesum, der er fastsat i køberetsaftalen, forudsat den svarer til handelsværdien af ejendommen på tidspunktet for indgåelsen af køberetsaftalen. Der er dog ikke længere nogen skattemæssige fordele ved indgåelse af sådanne køberetsaftaler om fast ejendom mellem f.eks. forældre og børn, idet sådanne aftaler, der er indgået den 5. december 2007 eller senere, beskattes som finansielle kontrakter efter lagerprincippet, dvs. at den potentielle køber løbende beskattes af værdistigningen på køberetsaftalen, uanset om den udnyttes eller ej.
Læs hele Depechen 9/2009
herSpørgsmål kan rettes til Karsten Gianelli, tlf. 3915 5304.
Til nyhedslisten