Navigate Up

    Hvad må – og skal bestyrelsen?(Uddannelse) 

    02-12-2010 13:18

    Af Jeanette Staal

    I vores nye ”værd at vide om” sætter vi fokus på bestyrelsesarbejdet på frie skoler. Mange bestyrelsesmedlemmer bliver overraskede, når de finder ud af, at bestyrelsen som helhed har et overordnet ansvar for skolens økonomi. Dette gælder uanset om skolen har et økonomiudvalg eller ej.

    Bestyrelsens fornemmeste opgave er, at sikre en velfungerende og overlevelsesdygtig skole mange år fremover. En vigtig del heraf er skolens økonomi.

    Selvom man som bestyrelsesmedlem måske vil hævde, at man ikke har forstand på at læse en balance, og at skolen har en forretningsfører eller et økonomiudvalg, er det vigtigt som bestyrelse at vide, at ansvaret ikke kan uddelegeres.

    På hvert bestyrelsesmøde bør økonomien derfor behandles med udgangspunkt i en perioderapportering. Det behøver ikke være store, dyre forkromede løsninger, der skal på bordet, men som minimum skal der være et ajourført og periodiseret bogholderi og et budget at foretage sammenligning til.

    Læs mere i vores ”Værd at vide om bestyrelsesarbejde på frie skoler”.



    Til nyhedslisten