Navigate Up

    Højere bundfradrag til sommerhusudlejere(Skat og moms) 

    09-06-2010 08:20

    Af Jesper Larsen

    Folketinget har vedtaget Regeringens forslag om at forhøje bundfradraget ved udlejning af sommerhuse.

    Efter de hidtidige regler har sommerhusudlejere kunnet vælge kun at betale skat af 60 % af den del af deres lejeindtægter, der overstiger et beløb på kr. 7.000. Sidstnævnte beløb forhøjes nu til kr. 10.000. Beløbet forhøjes endvidere frem over i takt med at skattelovgivningens beløbsgrænser i øvrigt reguleres. Ændringen giver umiddelbart udlejerne en skattebesparelse på op til knap 1.000 kr. pr. år for hvert sommerhus de udlejer.

    De nye regler har virkning fra i år.

    Evt. spørgsmål kan rettes til Jesper Larsen, tlf. 3915 5303, jmu@bdo.dk.



    Til nyhedslisten