Navigate Up

    Godtgørelse af afgift på el til varme og air condition(Skat og moms) 

    18-01-2012 07:10

    Af Sten Kristensen

    De fleste momsregistrerede virksomheder får godtgjort en del af den elafgift, som de betaler. Nemlig den del af afgiften, som vedrører el, der anvendes til procesformål.

    Med virkning fra 1. januar 2012 er denne godtgørelsesmulighed udvidet til også at omfatte el, der anvendes til opvarmning (rumvarme) og til komfortkøling (air condition).

    Muligheden for godtgørelse gælder også for advokat- og revisionsfirmaer, for reklamebureauer, landinspektører, ejendomsmæglere og rådgivende ingeniører, samt for biografer, teatre, forlystelsesparker og vandlande. De såkaldte bilagsvirksomheder.

    Godtgørelsen udgør i 2012 et beløb 11,8 øre pr. kWh. For de fleste virksomheder vil godtgørelsen udgøre et relativt beskedent beløb, men lidt har jo også ret. For forlystelsesparker kan godtgørelsen dog godt blive væsentlig.

    Opnåelsen af godtgørelsen forudsætter, at der sker en præcis måling af elforbruget til de 2 formål. Vi hjælper naturligvis gerne med gode råd om, hvordan denne måling kan etableres i praksis.



    Til nyhedslisten