Generationsskiftemodeller(Skat og moms)
06-06-2012 07:05
Af
Ida Helene Gert Jensen,
igj@bdo.dk
Det er faktisk ikke svært at gennemføre et generationsskifte uden at sælgeren skal betale skat og uden at køberen skal betale skat eller gaveafgift, men i de fleste tilfælde kræver det nogen tids forberedelse.
Generationsskifte af en virksomhed sker på 2 planer. Et ledelsesmæssigt generationsskifte, hvor den daglige ledelse overdrages til næste generation. Og et ejermæssigt generationsskifte, hvor ejerskabet til virksomheden overdrages. I de fleste tilfælde sker begge dele over en årrække, men ikke altid samtidig. Ofte sættes det ejermæssige generationsskifte i gang før det ledelsesmæssige.
Når det gælder ejerskifter til børn er det sjældent, at der forhandles om prisen på virksomheden på samme måde, som hvis denne skulle sælges til fremmede. I sådanne tilfælde bestemmes prisen snarere ud fra, hvilken mindstepris skattemyndighederne kræver. Heldigvis er der fastsat retningslinjer for værdiansættelsen af henholdsvis aktier, ejendomme og for goodwill. Disse regler anvendes også ofte ved salg til nære medarbejdere.
Ofte er det derfor snarere udsigten til store skattebetalinger hos sælgeren og/eller køberens begrænsede økonomiske ressourcer, der i sådanne tilfælde giver anledning til de fleste bekymringer. I forhold til begge udfordringer findes der imidlertid flere forskellige værktøjer.
I vores Værd-at-Vide-serie har vi for nylig udgivet en artikel under overskriften ”
Generationsskiftemodeller”, hvor vi fortæller nærmere om disse.
Til nyhedslisten