Navigate Up

    Genanbringelse af ejendomsavancer(Skat og moms) 

    29-09-2010 07:20

    Af Jesper Larsen

    Ved salg af erhvervsejendomme er det muligt at udskyde beskatningen af en eventuel fortjeneste, hvis der i forbindelse med salget købes en anden ejendom. Muligheden gælder dog kun ved salg af domicilejendomme. Det vil sige ejendomme, som anvendes i sælgerens virksomhed. Det er således IKKE muligt at udskyde beskatningen af en fortjeneste på en udlejningsejendom.

    Herfra gælder en enkelt – men ganske væsentlig – undtagelse. Beskatningen af hovedaktionærers fortjenester ved salg af ejendomme, som har været lejet ud til dennes selskab, kan således udskydes, hvis blot selskabet har anvendt ejendommen i sin virksomhed. Hovedaktionærer defineres i denne forbindelse som aktionærer, der ejer mere end halvdelen af aktierne/stemmerne i et selskab.

    Reglerne på dette område er imidlertid ikke helt klare. Skatteministeriet har derfor netop udsendt et udkast til et lovforslag, der blandt har til formål at præcisere reglerne.

    Der er ikke udsigt til, at de gunstige regler for hovedaktionærers udlejningsejendomme ved genkøb vil blive overført til generationsskifteområdet. Det er således ikke muligt at overdrage sådanne ejendomme med skattemæssig succession til hverken børn eller nære medarbejdere.

    Evt. spørgsmål til ovenstående kan rettes til Jesper Larsen, tlf. 3915 5303, jmu@bdo.dk.
     



    Til nyhedslisten