Gaver fra ikke-samlevende kæreste(Skat og moms)
04-03-2009 09:51
Af
Birgit Kjeldsen
Det kan være dyrt at give gaver udenfor ægteskab. Det har den kvindelige part i et kæresteforhold netop måtte sande, idet Byretten har stadfæstet, at hun for hvert af årene 2002 og 2003 modtog en skattepligtig gave (personlig indkomst) på 300.000 kr. fra sin kæreste. SKM2009.123.BR
De faktiske forhold i sagen var følgende: A og B blev kærester i 1998, men blev først samlevende i 2006, hvor de blev gift efter Bs skilsmisse fra sin tidligere hustru. A var således i 2002 og 2003 bosat i Danmark, medens B var bosat Norge. Parret havde dog i klageårene fælles økonomi, der var ”organiseret” på den måde, at parret dels havde en fælles lønkonto oprettet i Bs navn, som begge indsatte deres løn på, og dels en budgetkonto oprettet i As navn, hvortil A og B hver måned overførte henholdsvis 15.000 kr. og 38.000 kr. Både A og B var befuldmægtiget til at hæve på begge konti. A erhvervede i 1999 en fast ejendom i DK, hvor alene A var tinglyst som ejer. Fra budgetkontoen blev parternes respektive udgifter, herunder udgifterne vedrørende ejendommen i Danmark, betalt.
Retten fandt, at A var eneejer af ejendommen, og at A ved sin disposi-tion over indsatte beløb på budgetkontoen, havde erhvervet endelig ret til de pågældende midler. Byretten kunne endvidere tilslutte sig det af Landsskatteretten udøvede skøn, hvorefter A - til dækning af egne udgifter, herunder udgifter til ejendommen – ansås for at have disponeret over 300.000 kr. af de 456.000 kr. som B hvert år havde indsat på budgetkontoen. Som følge heraf stadfæstede Byretten, at A for hvert af de to år havde fået en indkomstskattepligtig gave på 300.000 kr. af B.
BDO mener
Da der er tale om en gave mellem ikke-samlevende personer, så er det helt korrekt, at gaven beskattes som personlig indkomst.
Der er dog tale om en hård afgørelse set i lyset af, at skatteministeriet i afgørelsen i TfS1987.435 var enig i, at en kvinde ikke var skattepligtig af 20.000 kr., som hun havde modtaget af sin tidligere samlever bl.a. til dækning af husleje. Kvinden havde som begrundelse for, at hun ikke skulle beskattes af de 20.000 kr. henvist til, at hendes egen indkomst oversteg den af det daværende Ligningsråd fastsætte værdi af kost og logi. Afgørelsen i TfS 1987.435 synes båret af rimelighedsbetragtninger, som skattemyndighederne nu synes at have forladt.
Hvis A og B havde været samlevende i de sidste 2 år forud for modtagelsen af gaven, kunne A have ”nøjes” med at betale en gaveafgift på 15% af den del af gaven, der oversteg den skattefri bundgrænse på 32.100 kr. (i 1987-niveau). Selv under disse omstændigheder ville gaven have udløst en væsentlig gaveafgift.
I en situation, som beskrevet i SKM2009.123.BR, hvor parterne efterfølgende blev gift, kunne As beskatning helt have været undgået, hvis A fra starten i hvert af de to klageår havde lånt 300.000 kr. af B. Det ville naturligvis have været et krav, at parterne kunne dokumentere, at der var tale om egentlige lån.
Afgørelsen viser, hvor vigtigt det er på forhånd at vurdere de skattemæssige konsekvenser af en påtænkt handlemåde.
Læs hele Depechen 9/2009
her
Spørgsmål kan rettes til Birgit Kjeldsen, tlf. 3915 5314.
Til nyhedslisten