Garanti- og serviceforpligtelser(Skat og moms)
26-10-2011 07:15
Af
Steen Mørup
Højesteret har i en ny dom givet skattemyndighederne medhold i, at virksomheder kun under helt særlige omstændigheder kan foretage skattefradrag for hensættelser til dækning af serviceforpligtelser.
Foranlediget heraf giver vi nedenfor en oversigt over betingelserne for skattefradrag for regnskabsmæssige hensættelser til såvel garanti- som serviceforpligtelser.
For begge typer gælder som udgangspunkt, at der først kan foretages fradrag på det tidspunkt, hvor udgifterne rent faktisk afholdes. Dette skyldes et grundlæggende krav om, at fradrag først kan foretages, når der er opstået en endelig og retlig forpligtelse til at betale de pågældende beløb, og – ikke mindst – at beløbene kan gøres endeligt op.
Men der findes altså undtagelser.
Garantiforpligtelser
Der kan foretages fradrag for hensættelser til imødegåelse af udgifter ved opfyldelse af garantiforpligtelser under følgende betingelser:
- Garantien gælder mangler, der er ved varen på leveringstidspunktet, men som først kommer frem senere.
- Virksomheden har i praksis faktisk en del garantireparationer.
- De udgifter, som virksomheden afholder som følge af garantistillelsen, er ikke uvæsentlige.
Længden af garantiperioden er uden betydning. Der kan altså også foretages skattefradrag for hensættelser til kortvarige garantier, hvis betingelserne er opfyldt.
Størrelsen af fradraget kan enten fastsættes efter egne erfaringer eller ud fra branchekendskab. Hvis virksomhedens udgifter til garantireparationer erfaringsmæssigt udgør et beløb svarende til 1 % af bruttoavancen, er det altså et beløb i denne størrelsesorden, som vil kunne fradrages, hvis ellers beløbet kan siges at være væsentligt. Der findes ikke nogen eksakt grænse for, hvornår dette er tilfældet.
Serviceforpligtelser
Serviceforpligtelser adskiller sig fra garantiforpligtelser derved, at serviceforpligtelser omfatter reparation og vedligeholdelse som følge af den almindelige brug af varen. Altså ikke om udbedring af fejl og mangler, der var ved varen på leveringstidspunktet.
I den nye dom har Højesteret fastslået, at der kun kan foretages fradrag for regnskabsmæssige hensættelser til sådanne forpligtelser under to betingelser:
- Serviceforpligtelsen skal være påtaget i forbindelse med et salg af en vare, således at der i salgssummen for denne er indeholdt betaling for serviceydelsen.
- Serviceforpligtelsen skal have en nær sammenhæng med garantiforpligtelser, som sælgeren påtager sig ved samme lejlighed.
Her ud over er det et krav, at serviceforpligtelsen i praksis har vist sig at medføre ikke uvæsentlige udgifter for virksomheden.
Højesteretssagen angik et selskab, som drev virksomhed med udlejning af lastvognstrailere. Vilkårene for udlejningen indebar, at selskabet tog hånd om al vedligeholdelse af de udlejede trailere. De faktiske udgifter til vedligeholdelsen var ganske betydelige og omfattede udgifter til nye dæk, reparation af undervogne, el-anlæg, køleanlæg m.v.
Selskabet gjorde under sagen gældende, at der ikke burde være forskel på den skattemæssige behandling af garanti- og serviceforpligtelser, når de bagvedliggende forhold er identiske. Altså at forpligtelserne i praksis medfører væsentlige udgifter. Heri var Højesteret imidlertid ikke enig.
Afslutningsvis bemærkes, at en eventuel manglende adgang til fradrag for regnskabsmæssige hensættelser til serviceforpligtelser i nogle tilfælde modsvares af en adgang til at periodisere betalingen for servicen. Dette kan fx være tilfældet, hvis kunderne forudbetaler vederlaget for serviceaftalen for en kortere eller længere periode.
Evt. spørgsmål kan rettes til Steen Mørup, tlf. 3915 5323, stm@bdo.dk
Til nyhedslisten