Fradragsret - ikke tilbagesøgt moms i EU-land(Skat og moms)
15-04-2009 09:33
Af
Jesper Larsen
SKAT er blevet spurgt, om momsregistrerede danske virksomheder i deres skattepligtige indkomst kan fradrage udgifter til moms, som en virksomhed har betalt til et andet EU-land, hvor virksomheden har købt en vare eller tjenesteydelse mv.. Der er tale om de situationer, hvor virksomheden har afstået fra at tilbagesøge momsen hos myndigheden i det EU-land, hvor varen er købt, fordi det er besværligt og tidskrævende.
En momsregistreret dansk virksomhed har ret til at tilbagesøge moms hos myndigheden i det EU-land, hvor varen mv. er købt, når købet er et led i den danske virksomheds indkomsterhvervelse. Denne regel minder om den danske regel, hvorefter momsregistrerede virksomheder angiver købsmoms af varer købt i Danmark og på den måde får refunderet købsmomsen.
Det er SKATs opfattelse, at den momsregistrerede danske virksomhed ikke har skattemæssigt fradrag for den i et andet EU-land betalt moms, idet Statsskatteloven § 6 kræver, at udgiften skal relatere sig til virksomhedens almindelige drift, hvori også ligger, at udgiften skal være udslag af almindelig driftsrisiko. Det er således SKATs opfattelse, at udgiften ikke kan anses at være et udslag af almindelig driftsrisiko, når udgiften ikke søges tilbage, blot fordi det er tidskrævende og besværligt.
BDO menerAfgørelsen kommer på et tidspunkt, hvor alle taler om vigtigheden af at udvise økonomisk ansvarlighed. Det er derfor ekstra tankevækkende, at SKAT med denne afgørelse nu faktisk kræver det modsatte. Afgørelsen betyder nemlig, at en virksomhed ikke kan opnå skattefradrag for et tab på fx kr. 4.000, hvis den mod at bruge det dobbelte kan undgå tabet. Det lyder som en Molbo-historie, men det er det desværre ikke.
Eksempel:
En virksomhed har været på messe i udlandet og har i denne forbindelse betalt udenlandsk moms med kr. 4.000. En udgift som virksomheden kan få godtgjort, hvis man ansøger den udenlandske skattemyndighed herom. En sådan opgave overlades ofte til selskabets revisor, som imidlertid kræver et honorar på kr. 4.000 + moms for dette arbejde, altså i alt kr. 5.000. Virksomheden er derfor mest indstillet på ikke at foretage sig yderligere, men det er en dårlig idé. Hvis virksomheden ikke tilbagesøger momsen, kan den nemlig ifølge SKAT ikke fratrække tabet i sit skatteregnskab og ender derfor med et nettotab på kr. 4.000. Hvis virksomheden sætter revisoren i sving, undgår man tabet på de 4.000. Til gengæld betaler man revisorregningen på kr. 5.000. Denne er imidlertid fradragsberettiget, ligesom momsen af revisorregningen bliver godtgjort. Virksomhedens nettoudgift bliver nu kun på kr. 3.000. Virksomheden tjener altså kr. 1.000 på at udvise økonomisk uansvarlighed. Hvis SKAT i stedet havde godkendt skattefradrag for den udenlandske moms, ville virksomhedens nettoudgift også være blevet kr. 3.000.
Sammenfattende kan det konstateres, at der er tale om en afgørelse, som er svær at forene med Regeringens mål om at lette de administrative byrder for erhvervslivet. Og en afgørelse, som næppe højner erhvervslivets respekt for SKAT.
Spørgsmål kan rettes til Jesper Larsen, tlf. 3915 5303.
Læs hele Depechen 12/2009
her
Til nyhedslisten