Fradrag for rejseudgifter(Skat og moms)
05-08-2009 10:06
Af
Annie Baare
I SKM 2009.458 LSR har Landsskatteretten afgjort en sag vedrørende fradragsret for rejseudgifter. Sagen angik en lastbilchauffør som var ansat af en arbejdsgiver (G1) og som havde adresse på Y 1 (X havn).
Landsskatteretten kom frem til det resultat, at lastbilchaufføren kunne få fradrag for rejseudgifter efter ligningslovens § 9 A, idet rejsen ikke ansås for afbrudt i en situation, hvor han vendte tilbage til et containerområde i X havn nær arbejdsgiverens adresse. Rejsen varede således over 24 timer.
Ved arbejdsdagens start mødte lastbilchaufføren hos arbejdsgiveren på Y1 hvor han hentede lastbilen samt fik en beskrivelse af dagens første tur. Herefter kørte klageren hen for at hente den trailer, som han skulle transportere. X havn var et af flere opsamlingssteder og det var videre oplyst, at arbejdsgiveren G 1 ikke havde et afgrænset område i X havn, hvor de trailere, der skulle transporteres, blev stillet.
Medarbejderens arbejde bestod i at fragte containere rundt i landet for forskellige firmaer.
Lastbilchaufføren vendte mange af dagene tilbage til X havn flere gange for at hente en ny trailer, og kørte først ind på arbejdsgiverens adresse sidst på dagen, når arbejdsdagen var færdig. Han mødte således ikke ind på arbejdsgiverens adresse i løbet af dagen.
SKAT havde anset containerhavneområdet på X havn, hvor arbejdsgiveren havde adresse, for at være lastbilchaufførens faste samlede arbejdssted, jf. praksis efter ligningslovens § 9 B, hvorefter blandt andet kørsel inden for en havns område anses som kørsel inden for samme arbejdssted. Lastbilchaufføren måtte derfor anses for at påbegynde og afslutte sine rejser på X havn, uanset om han mødte på arbejdsgiverens adresse eller et andet sted i havnen, f.eks. på containerpladsen.
Dette havde den virkning, at medarbejderens rejsetid mellem bopælen og X havn ikke kunne berettige til rejsefradrag samt, at rejsen blev anset for afbrudt, hver gang medarbejderen vendte tilbage til X havn.
I denne forbindelse havde SKAT henvist til 2 afgørelser som vedrørte fiskeres fradrag for rejseudgifter (SKM2003.294.TSS, SKM 2007.557.HR og SKM2007.559.HR). Ifølge disse afgørelser ansås havnen, hvor fiskekutteren lagde til, for at være fiskerens faste arbejdssted, hvilket er i overensstemmelse med det, der er anført i ansættelseskontrakten. I disse sager påbegyndte rejserne fra det tidspunkt, hvor båden forlod havnen og blev afbrudt ved bådens ankomst til havnen igen.
Repræsentanten anførte, at afgørelserne vedrørende fiskeres fradrag ikke kunne anvendes analogt på andre lønmodtagerne, idet der var særlige regler gældende for fiskere.
Som ovenfor nævnt kom Landsskatteretten frem til det resultat, at afgørelserne vedrørende fiskere ikke kunne anvendes analogt i denne sag. Derimod fandt Landsskatteretten, at containerarealet på X havn ikke kunne anses som et fast arbejdssted, uanset at det lå nær arbejdsgiverens adresse. Endvidere fandt Landskatteretten, at det forhold, at lastbilchaufføren på visse dage vendte tilbage til containerarealet på X havn i løbet af arbejdsdagen, og dermed i nærheden af arbejdsgiverens adresse, ikke kunne afbryde en eventuel rejse. Landskatteretten henviste til SKM2008.259.LSR.
Lastbilchaufføren var herefter berettiget til rejsefradrag fra det tidspunkt, han forlod bopælen og retur til bopælen.
BDO mener:
Afgørelsen er ny af sin art, idet det ikke fremgår af lignings § 9 A, hvornår der er tale om et arbejdssted, ligesom der ikke foreligger praksis herfor.
Skat fik således ikke medhold i, at arbejdssted i henhold til reglerne om befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C også skal anvendes i relation til rejsereglerne.
Afgørelsen synes korrekt, idet et fast arbejdssted er et område, som er undergivet arbejdsgiverens tilsyns og kontrolbeføjelse samt et sted, hvor medarbejderen ifølge sin ansættelseskontrakt er forpligtet til at møde.
Containerarealet i X havn kan blot sammenlignes med en parkeringsplads, en rasteplads eller et mødested for lastvognschauffører, hvor der drikkes kaffe eller tages en lur, og kan således ikke anses for at udgøre et arbejdssted.
Det er rart, at vi endeligt har fået fastsat en praksis.
Spørgsmål kan rettes til Annie Baare, tlf. 3915 5328, aeb@bdo.dk
Til nyhedslisten