Ferieejerlejlighed - ikke erhvervsmæssig(Skat og moms)
04-02-2009 00:06
Af
Stefan Bjerregaard
Byretten har i en ny dom fastslået, at udlejning af tre ferieejerlejligheder ikke kunne anses for erhvervsmæssig virksomhed.
Skatteyderen erhvervede i 1987 og 1988 tre ferieejerlejligheder i et feriecenter. Som led i ejerskabet af ferielejlighederne var skatteyderen samtidig interessent i det interessentskab, der forestod driften af fællesfaciliteterne i feriecentret.
I forbindelse med skatteyderens erhvervelse af ferielejlighederne havde skattemyndighederne pålagt ejerne af lejligheder i feriecentret at opkræve moms, idet udlejningen af ferielejlighederne blev anset for momspligtig hotelvirksomhed. Ejeren havde siden 1994 selv forestået udlejningen, og skattemyndighederne havde for indkomståret 2000 og 2001 nægtet sagsøgeren fradrag, da skattemyndighederne ikke anså udlejningsvirksomheden for erhvervsmæssig.
Retten fandt, at sagsøgerens udlejning af ferielejlighederne ikke var erhvervsmæssig, da sagsøgeren ikke effektivt havde fraskrevet sig rådigheden over lejlighederne til privat benyttelse.
Den omstændighed, at der i lokalplanen for området var forbud mod at anvende ferieboligerne til privat brug, kunne efter rettens opfattelse ikke sidestilles med en effektiv rådighedsberøvelse. Heller ikke ejerforeningens vedtægter, der pålagde ejerne at stille lejlighederne til rådighed for udlejning i feriecentret, kunne sidestilles med effektiv rådighedsberøvelse allerede fordi, skatteyderen selv havde forestået udlejningen. Den omstændighed, at skattemyndighederne anså udlejningsvirksomheden for momspligtig, kunne heller ikke føre til, at udlejningsvirksomheden i skattemæssig henseende kunne anses for erhvervsmæssig. SKM2009.48.BR.
BDO mener
Efter fast praksis foreligger der erhvervsmæssig virksomhed, når en fast ejendom udelukkende anvendes til udlejning på forretningsmæssige vilkår. Fast ejendom, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, kan indgå i virksomhedsordningen.
I TfS 2009.72.SR bekræftede Skatterådet, at en hotelejerlejlighed kunne indgå i virksomhedsordningen, hvis en udlejningsaftale blev suppleret med en allonge, der helt afskar skatteyderen fra at benytte ejerlejligheden privat.
Allongen til lejeaftalen var formuleret således:
”A overgiver hermed den fulde rådighed til udlejning til udlejningsbureauet X over nævnte hotelejerlejlighed, hvorunder det især præciseres, at ejer under ingen omstændigheder kan råde over lejligheden, hverken til udlejningsformål eller til egen benyttelse.”
I den ovenfor refererede dom fra i år havde skatteyderen ikke formelt fraskrevet sig retten til privat brug, som i TfS2009.72,SR, men det er alligevel overraskende, at en fraskrivelseserklæring som ovenfor tillægges større skattemæssig retsvirkning end en lokalplan for området, hvor der direkte er forbud mod at anvende ferieejerlejlighederne til privat brug. Lokalplanens forbud mod privat anvendelse blev ikke af Byretten på samme måde anset for en effektiv rådighedsberøvelse.
Et forbud mod privat anvendelse af ferieejerlejligheden i lokalplanen burde efter vor opfattelse tillægges mindst samme skattemæssig retsvirkning, som en fraskrivelseserklæring overfor et udlejningsbureau. Det kan umiddelbart være svært at få øje på forskellen.
Spørgsmål kan rettes til Stefan Bjerregaard, tlf. 9626 3959.
Til nyhedslisten