Navigate Up

    Familielån(Skat og moms) 

    06-07-2010 13:02

    Af Henning Boye Hansen

    Vi har i den senere tid modtaget en del spørgsmål om reglerne for familielån. Vi kan
    oplyse følgende herom:

    • Der findes ingen regler, men derimod en mangeårig praksis. Efter denne kan et

    • sådant lån ydes uden skattemæssige konsekvenser – altså uden risiko for beskatning af fikserede renter hos långiver – men kun under forudsætning af, at lånet ydes på anfordringsvilkår. Det betyder, at långiver skal kunne kræve lånet indfriet med dags varsel.
    • Der stilles ikke krav om, at der er udarbejdet egentlige lånedokumenter. Ikke desto mindre anbefaler vi altid, at der udarbejdes en skriftlig låneaftale for at kunne dokumentere, at lånet er ydet på anfordringsvilkår.

    • Formålet med lånet er uden betydning. Om låntager bruger penge til finansiering af privatforbruget eller til køb af et hus eller en bil er uden betydning.

    • Der gælder ikke nogen overgrænse for familelån, men man kan ikke udelukke, at SKAT vil se nærmere på sagen, hvis lånet får en sådan størrelse, at låntageren ikke ville kunne udnytte sit rentefradrag, hvis lånet havde været forrentet.

    Den særlige praksis gælder som udgangspunkt kun ved lån til børn, børnebørn og oldebørn samt for lån den modsatte vej. Altså ved lån til forældre, bedsteforældre og oldeforældre.

    Det betyder ikke, at et lån til en fjern grankusine ikke kan være rentefrit. Tværtimod. I skattemæssig henseende er der nemlig i så fald ikke tale om lån til en nærtstående, men om et lån mellem uafhængige parter, som uden risiko for kritik fra skattemyndighederne kan aftale rentefrihed.

    Evt. spørgsmål til ovenstående kan rettes til Henning Boye Hansen, tlf. 3915 5325, hbh@bdo.dk.

     



    Til nyhedslisten