Et godt tilsyn(Offentlig revision og rådgivning)
16-03-2011 10:21
Af
Chefkonsulent Helen Jønsson
Gennem de senere år har pressen jævnligt haft artikler fremme, der rejser mistanker om fusk og fejlslagen ledelse og/eller pædagogik på institutioner og opholdssteder for anbragte børn og unge, voksne handicappede og psykisk syge samt på plejehjem.
Artiklerne stiller på forskellig vis spørgsmål ved, om tilsynet med disse steder er godt nok. Der har bl.a. været kritik af, at anbragte børn og unge med alvorlige sociale og psykiske problemer er anbragt på opholdssteder, som ikke yder den fornødne pædagogiske indsats, og som ikke kan dokumentere, at den takst, som betales af den anbringende kommune, anvendes målrettet på det enkelte barn. Der ses eksempler på, at ledere har bevilget sig selv dobbeltløn, ligesom der ses eksempler på, at personalet langt fra har de fornødne kompetencer til at arbejde med målgruppen.
Chefkonsulent Helen Jønsson fra BDO Kommunernes Revision udtaler i den forbindelse:
’Via et effektivt tilsyn kan kommunerne sikre, at borgerne får det, de efter lovgivningen og kommunens fastsatte serviceniveau, har brug for og har ret til.’
Hun fortsætter: ’Samtidig er udviklings – og læringsaspektet i tilsynene helt afgørende for, at det enkelte tilbud udvikler sig i den rigtige retning.’
Derudover er det BDO KR´s erfaring, at dokumentationen af disse tilsyn er essentiel – både for at kunne dokumentere eventuelle mangler og positive indsatser, men også for på kommunalt niveau at kunne omsætte dokumentationen til en direkte implementerbar handleplan for det enkelte tilbud.
I BDO har vi gennem flere år udført tilsyn på ældreområdet og på det sociale område inden for børn og unge samt handicap og psykiatri. Vi har stor erfaring og ekspertise med at føre tilsyn og med afrapporteringen heraf, og lægger stor vægt på såvel læring og udvikling som på kontrol med om borgerne/brugerne får det, de har ret til, og om hjælpen udføres på en pædagogisk og økonomisk forsvarlig måde. BDO tilbyder at føre alle former for tilsyn, herunder anmeldte, uanmeldte og skærpede tilsyn og tilsyn med hjemmeboende borgere, der modtager hjælp efter SEL § 85 samt tematiserede tilsyn. I forhold til at kontrollere og følge op på den faglige kvalitet, der leveres på de enkelte tilbud, anvender BDO en model, der gør det muligt præcist og systematisk at gennemgå den ydelse, der leveres. Ved anvendelse af BDO´s Kvalitetsmodel kan kommunen følge op på, hvorvidt tilbuddene lever op til de faglige standarder og krav, der stilles i den enkelte kommune. Resultaterne sættes i sammenhæng med hele tilbuddets organisering, og der opstilles konkrete udviklingstiltag og handlepunkter.
Tilsynene udføres af medarbejdere, som er fag – og proceskonsulenter i BDO. Konsulenterne har specifikke kompetencer indenfor tilsynsområdet og er uddannet indenfor enten pædagogik eller sygepleje, har solid efteruddannelse og har erfaring med ledelse, organisering, pædagogik/sygepleje samt tilsyn.
BDO udfører endvidere økonomisk tilsyn med de tilbud, der er omfattet heraf. Det økonomiske tilsyn er baseret på bekendtgørelsen, opholdsstedets godkendelsesgrundlag samt under iagttagelse af KL’s og Danske Regioners ”Vejledning om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder og private botilbud”.
Vi udarbejder i den forbindelse et særskilt tilsyn, hvor der sker en anbefaling i forhold til, om kommunen skal godkende regnskab. Samme øvelse laver vi også i forbindelse med budgetgodkendelsen.
BDO har endvidere lavet særlige gennemgange af institutioner og opholdssteder, både private og kommunale, såfremt den tilsynsførende kommune har haft mistanke om mistænkelige økonomiske forhold. BDO har særlige kompetencer på dette område, og kan bistå med at belyse forholdet, opgøre omfang og dokumentere dette i relation til kommunens og evt. politiets videre arbejde.
Læs mere om vores ydelser her:
http://www.bdo.dk/Raadgivning/offentlige%20virksomheder/tilsyn/Pages/default.aspx
Lige nu udbyder vi også en temadag om tilsyn på ældreområdet og det socialfaglige område. Læs mere her:
http://www.bdo.dk/arrangementer/Kurser%20til%20offentlige%20virksomheder/kursusprogram/Pages/tilsynmedældreområdetogdetsocialfagligeområde.aspx
Til nyhedslisten