En Mercedes ML 270 som et skattefrit personalegode(Skat og moms)
28-04-2010 07:20
Af
Lars Jacobsen
En lønmodtager, der har firmabil til rådighed for privat kørsel, skal som udgangspunkt betale skat af dette personalegode. Der gælder dog en væsentlig undtagelse. Hvis firmabilen har karakter af et ”specialkøretøj” og den kun anvendes til kørsel mellem hjem og arbejde – men ikke til anden privat kørsel – sker der ingen beskatning. Dog kan lønmodtageren i så fald ikke få noget kørselsfradrag.
Hvorvidt en bil kan betegnes som et ”specialkøretøj” afgøres efter en konkret vurdering. Når det gælder lastvogne, kranvogne og såkaldte værkstedsvogne er der ikke megen tvivl. Derimod giver stationcars og firehjulstrækkere ofte anledning til tvivl.
I en spritny afgørelse har Landsskatteretten taget stilling til, hvorvidt en Mercedes ML 270 – en flot og eftertragtet firehjulstrækker – kan anses for specialkøretøj.
Bilen var i det konkrete tilfælde ejet af et byggefirma og stillet til rådighed for en ledende medarbejder, hvis job bestod i at føre tilsyn med byggerierne. Han startede og sluttede ofte arbejdsdagen på en byggeplads og brugte derfor bilen til kørsel mellem den private bopæl og de skiftende arbejdspladser. Bilen blev ikke brugt til privat kørsel i øvrigt.
I bilen var der i varerummet monteret en hyldeindsats. Indsatsen var skuet fast i bilens bund og kunne ikke uden videre afmonteres. Hylderne var fyldt med alt det værktøj, som medarbejderen havde brug for, herunder et nivelleringsapparat, landmålerstokke, værktøjskasser, forskelligt elværktøj, kabeltromler, lamper samt kost, skovl og spade. Bilen var også udstyret med trækkrog og blev blandt andet anvendt til flytning af skurvogne.
SKAT mente ikke, at bilen kunne anses for et specialkøretøj, men at der tværtimod var tale om en smart luksusvarebil, som uanset indretningen og anvendelsen absolut ikke var uegnet til privat brug. Da bilen havde været brugt til kørsel mellem hjemmet og arbejdspladserne fandt SKAT derfor også, at byggelederen skulle beskattes af godet med et beløb på lidt over kr. 6.000 pr. måned.
Den afgørelse klagede vi til Landsskatteretten. Vi gjorde i denne forbindelse gældende, at hverken bilmærket eller bilens design kan have betydning for, hvorvidt der er tale om et specialkøretøj eller ej. Dette må alene afgøres ud fra bilens indretning. Vi henviste herved til, at Vestre Landsret tidligere har fastslået, at en bil af mærket Chrysler Voyager godt kan anses for et specialkøretøj, hvis der i varerummet er monteret skuffemoduler med materialer til brug for arbejdet.
Heldigvis var Landsskatteretten enig med os.
Landsskatteretten fastslog, at Vestre Landsret med sin dom fra 2007 klart har fastslået, at reglerne om specialkøretøjer ikke kun gælder for lukkede kassevogne, men også kan anvendes i tilfælde, hvor der er tale om mindre varebiler med almindelige ruder i varerummet, hvis disse er udstyret med skuffer til opbevaring af værktøj m.v. til brug for arbejdet.
I den konkrete Mercedes ML 270 var varerummet netop udstyret med fastmonterede hylder, der var fyldt op med værktøj. Omfanget og arten af indretningen var således direkte sammenlignelig med Landsrettens dom vedrørende den omtalte Chrysler Voyager. Efter en konkret vurdering kunne bilen derfor anses for et specialkøretøj med den konsekvens, at byggelederen ikke skulle betale skat af den private kørsel i den.
Evt. spørgsmål kan rettes til Lars Jacobsen, tlf. 3915 5322, lar@bdo.dk.
Til nyhedslisten