En 4-hjulstrækker som firmabil(Skat og moms)
26-10-2011 07:00
Af
Lars Jacobsen
En stor gruppe virksomhedsejere – især mange håndværksmestre – foretrækker at køre i en såkaldt 4-hjulstrækker. Det kan fx være en Toyota Landcruiser, en Range Rover, en Nissan Patrol, en Mercedes ML eller en Hummer. Mulighederne er mange.
Valget af en 4-hjulstrækker skyldes i langt de fleste tilfælde, at netop disse biler er mest praktiske, når man på den ene side har brug for en bil med plads til værktøj, reservedele, maskiner m.v. og på den anden side ønsker en bil med en vis komfort og rimelige køreegenskaber.
Normalt anskaffes sådanne biler i firmaregi. Altså enten i indehaverens virksomhedsordning eller i det selskab, hvori virksomheden drives. Dette rejser i skattemæssig henseende spørgsmål om, hvorvidt indehaveren skal beskattes af privat kørsel i bilen.
Som udgangspunkt er dette sjælendt tilfældet, da bilerne netop på grund af deres anvendelse ikke er egnet til privat kørsel. Ofte anvendes bilen dog til transport mellem indehaverens private bopæl og arbejdsstedet, fordi dette er mest praktisk. Sådan kørsel er imidlertid i princippet privat kørsel og udløser derfor firmabilbeskatning med mindre bilen kan karakteriseres som et specialkøretøj.
Det typiske eksempel på et specialkøretøj er en såkaldt værkstedsvogn, fx en Toyota Hiace med blændede ruder, hvor varerummet er fyldt med reoler med alskens værktøj og reservedele. En elektrikersvend, der kører mellem hjem og arbejde i en sådan bil, bliver således ikke firmabilbeskattet.
Der findes ikke nogen definition på et specialkøretøj. Det afhænger altid af en konkret vurdering. De særlige 4-hjulstrækker volder i den forbindelse ofte problemer, da de ofte befinder sig i grænselandet mellem en komfortabel privatbil og en praktisk arbejdsbil. Ved afgørelsen lægges der dog især vægt på 2 forhold:
- Bilens varerum skal være fyldt med fastmonterede hylder og reoler og anvendes til transport af værktøj, reservedele, vareprøver til brug for arbejdet.
- Der skal være et erhvervsmæssigt behov for at brugeren af bilen medbringer det pågældende værktøj m.v.
Vi har flere gange omtalt de vanskeligheder, som afgrænsningen skaber. I Depechen 2010, nr. 9 omtalte vi således en sag, hvor vi ved Landsskatteretten havde fået medhold i, at en 4-hjulstrækker af mærket Mercedes ML 270 kunne anses for specialindrettet.
Når vi nu bringer emnet op igen, skyldes det, at Landsskatteretten netop har afsagt kendelse i en anden sag om samme spørgsmål og om næsten samme bilmærke, men denne gang med det modsatte udfald.
Sagen angik indehaveren af en tømrervirksomhed, som i denne havde anskaffet en Mercedes ML 320 på gule plader. Bilen var såvel på siderne som bagpå forsynet med virksomhedens logo og bilens varerum var indrettet med fastmonterede reoler. Midten af varerummet var friholdt for reoler, da der skulle være plads til transport af bl.a. vinduer.
I modsætning til sagen fra sidste år nåede Landsskatteretten denne gang frem til, at bilen ikke kunne anses for specialindrettet. Dette blev begrundet med, at de monterede reoler ikke gjorde bilen uegnet til privat kørsel, ligesom hverken fører- eller bagagerummet bar præg af at være erhvervsmæssigt anvendt.
BDO mener
Der er ingen tvivl om, at en tilrøget og stærkt tilsmudset Toyota Landcruiser fyldt med alskens værktøjer og maskiner meget nemmere bliver godkendt som et specialkøretøj end en rengjort Mercedes med sirlig orden i alt hvad der medbringes i varerummet.
Efter vores opfattelse er den nuværende praksis – hvor 2 næsten identiske biler klassificeres forskelligt, fordi de ikke har lige mange ”indbyggede” reoler – ganske uholdbar. Det kan ikke være rigtigt, at der skal målfoto til at afgøre sådanne spørgsmål. Vi gentager derfor også gerne vores forslag fra tidligere om at objektivere reglerne, sådan at alle gulpladebiler automatisk anses for specialindrettede.
Evt. spørgsmål kan rettes til Lars Jacobsen, tlf. 3915 5322, lar@bdo.dk
Til nyhedslisten