Dyrt at anvende udenlandsk arbejdskraft(Skat og moms)
18-08-2010 07:15
Af
Finn Madsen
Rigtig mange danske virksomheder har i de senere år anvendt udenlandsk arbejdskraft. Først og fremmest for at sænke deres omkostninger. Det har de fleste også opnået. I første omgang. Desværre har mange efterfølgende fået en regning fra SKAT. Ofte af en størrelse der har mere end spist fortjenesten. Hvad der har været sparet, har derfor ikke været tjent.
Regningerne fra SKAT skyldes, at virksomhederne ikke har indeholdt kildeskat i betalingerne til de udenlandske arbejdere. Det manglende skattetræk skyldes ikke ond vilje fra de danske virksomheders side. Det skyldes derimod, at de udenlandske arbejdere rent faktisk ikke har været ansat i de danske virksomheder. I rigtig mange tilfælde har disse nemlig indgået en kontrakt med en udenlandsk virksomhed om udførelse af fx en byggeopgave. De udenlandske arbejdere er derfor kommet til Danmark på vegne af deres lokale arbejdsgiver for at opfylde en kontrakt, som denne har indgået med en dansk virksomhed. De danske virksomheder har derfor ikke ment, at de skulle indeholde kildeskat og betale moms af betalingerne.
Skattemæssigt godkendes denne fremgangsmåde imidlertid kun, hvis der også i praksis er tale om reelle entrepriseaftaler. Er dette IKKE tilfældet, altså hvis den danske virksomhed reelt blot har lejet den udenlandske arbejdskraft, er situationen en anden. I så fald skal den danske virksomhed indeholde kildeskat, ligesom der skal betales moms.
Dette illustreres af en nylig dom fra Vestre Landsret. Den handlede om et aktieselskab, der indgik kontrakt med 3 polske byggefirmaer om renovering af nogle af selskabets danske udlejningsejendomme. Kontrakten medførte, at de polske firmaer sendte håndværkere til Danmark, hvor de udførte de aftalte opgaver.
Landsretten gav SKAT medhold i, at der reelt var tale om, at det danske selskab blot havde lejet de polske håndværkere, og at selskabet derfor hæftede for den ikke-indeholdte A-skat.
Landsretten begrundede sin afgørelse med, at kontrakterne ikke indeholdt nogen samlet entreprisesum, men at der i stedet var foretaget afregning efter timeforbrug. Kontrakterne rummede heller ikke nogen præcis beskrivelse af arbejdets omfang, men blot oplysning om levering af arbejdskraft. Endelig var det direktøren i det danske selskab, som havde ledet arbejdet og instrueret de udenlandske håndværkere, ligesom selskabet havde sørget for materialer og maskiner.
BDO mener
Dommen er den seneste på området. Selv om den ikke er overraskende, bliver den givetvis ikke den sidste. Området er nemlig – som følge af uklare kendelser fra Landsskatteretten – præget af mange tvivlsspørgsmål.
I et forsøg på at beskytte det danske skatteprovenu har SKAT nemlig anlagt en meget restriktiv praksis. De tilsidesætter stort set alle entreprisekontrakter. Ved at dømme arbejdsudleje har SKAT nemlig kunnet hente skattekronerne hos dem, der har brugt de udenlandske håndværkere, i stedet for at indlede en besværlig inddrivelsessag mod hver enkelt håndværker i deres respektive hjemlande.
I nogle tilfælde fuldt berettiget. I andre tilfælde temmelig tvivlsomt. En del af disse afgørelser er blevet påklaget til Landsskatteretten. Afgørelserne herfra giver imidlertid ikke noget klart billede af praksis, men efterlader nærmere et indtryk af en slingrekurs. I foråret blev 3 næsten identiske sager behandlet i retten. I 2 af tilfældene fik SKAT medhold. Den tredje blev vundet af den klagende virksomhed. Det kan der naturligvis være gode grunde til, men desværre er begrundelserne stort set lige intetsigende. Det synes vi er ærgerligt. Målet med at offentliggøre rettens afgørelser må vel være, at de skal kunne bruges i praksis.
Evt. spørgsmål kan rettes til Finn Madsen, tlf. 3915 5327, fnm@bdo.dk.
Til nyhedslisten