De udskudte betalingsfrister er igen forlænget(Skat og moms)
04-06-2009 15:37
Af
Louise Eide Jeppesen
Forlængelsen omhandler kun store og mellemstore virksomheder, som afregner moms på måneds- eller kvartalsbasis.
Der sker således ikke en yderligere forlængelse af betalingsfristerne for små virksomheder, der afregner moms på halvårsbasis, da denne frist, i forhold til EU-retten, ikke kan forlænges yderligere.
Store virksomheder, som afregner moms månedligt
For virksomheder, der afregner moms månedligt, forlænges betalingsfristerne for august til december 2009, dog med en gradvis forkortelse af betalingsfristerne måned for måned. Dette giver følgende nye angivelses- og betalingsfrister:
| Afregningsperiode |
Angivelses- og betalingsfrister efter 1. forlængelse |
Angivelses- og betalingsfrister efter 2. forlængelse |
Juni 2009 Juli 2009 August 2009 September 2009 Oktober 2009 November 2009 |
25. august 2009 25. august 2009 25. september 2009 26. oktober 2009 25. november 2009 28. december 2009 |
25. august 2009 21. september 2009 13. oktober 2009 09. november 2009 01. december 2009 28. december 2009 |
Ved betalingen af momsen for november måned er den midlertidige forlængelse af betalingsfristerne helt afviklet, og momsen for november måned betales således til den normale frist den 28. december 2009.
Mellemstore virksomheder, der afregner moms kvartalsvis
For mellemstore virksomheder, som afregner moms kvartalsvis, forlænges kredittiden for juli kvartal med 20 dage. Dette betyder, at momsen for juli kvartal skal angives og betales senest den 1. december 2009 i stedet for allerede den 10. november 2009. For november kvartal skal der angives og betales efter de almindelige frister.
Spørgsmål kan rettes til Louise Eide Jeppesen, tlf. 9626 3874, ljs@bdo.dk
Læs hele Depechen her
Til nyhedslisten