Modellen går ud på, at et selskabs aktiekapital ved en vedtægtsændring opdeles i to eller flere aktieklasser. Formålet med opdelingen er udelukkende at skabe mulighed for, at de forskellige aktieklasser uafhængigt af hinanden kan få udbetalt udbytte fra selskabet på forskellige tidspunkter.

Aktieklasserne vil ud fra en økonomisk betragtning være identiske, idet alle aktieklasser som udgangspunkt har ret til udbytte ved enhver udlodning, dog således at en aktieklasse vil kunne vælge, at der ikke deklareres udbytte til denne aktieklasse mod så til gengæld på en senere generalforsamling at få ret til et udbytte af samme størrelse med tillæg af forrentning.

Skatterådet var enig i, at opdelingen i aktieklasser ikke kunne anses for en afståelse af aktier, idet opdelingen som udgangspunkt ikke medførte nogen formueforskydning mellem aktionærerne. Skatterådet lagde vægt på, at de forskellige vilkår for aktieklasserne bestod i ret til at vælge bestyrelsesformand og revisor, således at de forskellige vilkår hverken vedrørte udlodning af udbytte eller udlodning af likvidationsprovenu. Det forhold, at de enkelte aktieklasser vil kunne vælge, at der ikke deklareres udbytte til denne aktieklasse mod så til gengæld på en senere generalforsamling at få deklareret udbytte af samme størrelse tillagt forrentning, kunne efter Skatterådets opfattelse ikke medføre et andet resultat.

Skatterådet bekræftede samtidigt, at beskatning af allokeret udbytte først sker på det tidspunkt, hvor det på en generalforsamling besluttes at udlodde det udbytte, der er allokeret til den pågældende aktieklasse. Skatterådet tillagde det afgørende betydning, at det allokerede udbytte udgjorde en del af selskabets egenkapital, indtil der træffes beslutning om deklarering af det allokerede udbytte.

BDO mener

Det er ikke overraskende, at selve opdelingen i forskellige aktieklasser ikke sidestilles med aktieafståelse, idet dette har Skatterådet tidligere afgjort i SKM2008.476.SR. Det nye og interessante er, at der nu også er taget stilling til beskatningstidspunktet af det allokerede udbytte.

Hvis et selskab f.eks. har 3 aktionærer, der hver ejer 1/3 af selskabet, og A-aktionæren ønsker at få et udbytte på 300.000 kr., medens hverken B-aktionæren eller C-aktionæren ønsker nogen udbytteudlodning, så vil 600.000 kr. blive allokeret til B- og C-aktionærerne med halvdelen til hver. De 600.000 kr. udgør fortsat en del af selskabets egenkapital, men de 600.000 kr. tillagt forrentning er reserveret til B- og C-aktionæren. B- og C-aktionæren beskattes således først af hver deres andel af det allokerede udbytte, når beslutning om udbyttedeklaration heraf træffes.

Afgørelsen betyder, at der er skabt en interessant mulighed for på en fleksibel måde at kunne tilgodese aktionærernes forskellige ønsker/behov for at få udbetalt udbytte på et givent tidspunkt.

Spørgsmål kan rettes til Birgit Kjeldsen, tlf. 3915 5314.

Yderligere oplysninger
Kontakt BDO Skat på telefon 39 15 53 00.