Administrationsbidrag - armslængde(Skat og moms)
27-05-2009 10:38
Af
Stefan Bjerregaard
Det gælder generelt, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal interesseforbundne parter anvende priser og vilkår, for deres transaktioner, der svarer til de priser og vilkår, som uafhængige parter ville fastsætte for tilsvarende transaktioner (armslængdeprincippet).
Interesseforbundne parter foreligger mellem koncernselskaber indbyrdes og i forholdet mellem personer og selskaber, som de pågældende personer kontrollerer.
En Byret har i en ny dom taget stilling til, hvorvidt et administrationsvederlag mellem 2 selskaber ejet af henholdsvis faderen og dennes 3 børn, var indgået på sædvanlige forretningsmæssige vilkår.
Faderen, der var ejendomsmægler, havde via sit selskab for indkomstårene 1999 og 2000 betalt henholdsvis 1,9 mio. kr. og 2,6 mio. kr. i administrationsvederlag til børnenes selskab. Administrationsvederlaget blev beregnet på grundlag af omsætningen i faderens ejendomsmæglervirksomhed. Ejendomsselskabet havde udliciteret hele den løbende administration af ejendomsmæglervirksomheden til administrationsselskabet. Det fremgår endvidere af oplysningerne i sagen, at faderen var direktør i børnenes administrationsselskab. Som vederlag herfor havde han modtaget en årlig pension i 1999 og 2000 på ca. 300.000 kr.
Skattemyndighederne havde skønsmæssig nedsat administrationsvederlagene for de to indkomstår til henholdsvis 1,3 mio. kr. og 1,8 mio. kr. Skattemyndighedernes skøn byggede på nøgletal fra 3 ejendomsmæglervirksomheder for 1999-2001. Disse nøgletal viste overskud efter afskrivninger på 20-61% af omsætningen. De skønsmæssige ansættelser indebar, at overskudsgraden i ejendomsmæglervirksomheden blev ansat til 39%, svarende til gennemsnittet af de 3 ejendomsmæglervirksomheder. Herudover forelå der oplysninger fra Danmarks Statistik, der havde oplyst overskudsgrader på 24 til 25%.
Byretten fandt imidlertid, at skattemyndighederne ikke i tilstrækkelig grad havde sandsynliggjort, at det aftalte administrationsvederlag ikke svarende til markedsvilkår, og nedsatte ejendomsmæglervirksomhedens indkomst med de foretagne forhøjelser på henholdsvis 0,6 og 0,8 mio. kr. SKM2009.344.BR
BDO mener
Selvom der er tale om aftaler mellem interesseforbundne parter, er det glædeligt at kunne konstatere, at Byretten stillede væsentlige objektive krav til skattemyndighedernes bevisførelse for, hvad der er sædvanlige markedsvilkår. De eneste objektive tal, der var i sagen, var oplysningerne fra Danmarks Statistik.
En sådan bevisførelse kunne være sket ved syn og skøn eller indhentelse af brancheudtalelser. Når en sådan bevisførelse mangler, påhviler det derfor skattemyndighederne at kunne sandsynliggøre, at en ellers gyldig civilretlig aftale ikke er indgået på sædvanlige markedsvilkår.
Derudover stiller det unægtelig domstolen i en umulig situation, at skulle tage stilling til, hvorvidt der er tale om forretningsmæssige vilkår eller ej, når sagen drejede sig om forhold, der lå ca. 10 år tilbage. Det kan derfor ikke udelukkes, at det lange sagsforløb endvidere har påvirket rettens afgørelse til gunst for skatteyderen. Det forekommer i øvrigt uforståeligt, at sagen har været så lang tid undervejs i det administrative klagesystem.
Spørgsmål kan rettes til Stefan Bjerregaard, tlf. 9626 3959, sbs@bdo.dkLæs hele Depechen
her
Til nyhedslisten