Ændringer i kursgevinstloven (Skat og moms ) 

Et lovforslag på 186 sider, der fremsættes uden noget forvarsel, er ikke hverdagskost. Det vakte derfor også stor opsigt – og gav megen medieomtale – da Skatteministeren i sidste uge med ét slag indførte skat på private investorers kursgevinster på danske obligationer mv.

At ændringen fik øjeblikkelig virkning begrundes af Regeringen med, at alt andet ville have medført betydelige spekulationsopkøb af blåstemplede obligationer og dermed et provenutab for staten. Alligevel undrer vi os en smule over timingen. Man kan næppe helt udelukke, at offentliggørelsen pludselig blev fremskyndet af frygt for, at rygterne skulle begynde at løbe. Eller måske allerede var startet.

At Regeringen havde kig på reglerne var ikke ukendt, idet mange anså dem for EU-stridige, fordi den særlige mindsterenteregel kun har givet skattefrihed for fordringer i danske kroner.

Det omfangsrige lovforslag rummer blandt andet følgende elementer:

Beskatning af kursgevinster
Skattefriheden for kursgevinster på blåstemplede fordringer - det vil sige fordringer i danske kroner, der opfylder det særlige mindsterentekrav – ophæves. Kursgevinster på obligationer, pantebreve og gældsbreve bliver dermed skattepligtige på samme måde som renteafkastet af disse fordringer. Altså som kapitalindkomst. Og på samme måde som kursgevinster på udenlandske fordringer hidtil har været det.

Ændringen har kun betydning for private investorer og kun for såkaldte ”frie midler”. Kursgevinster på obligationer mv. i pensionsdepoter beskattes allerede. De nye regler får ikke betydning for hverken selskaber og fonde, som er undergivet generel kursgevinstbeskatning. Se dog nedenfor om yderligere kurstabsfradrag for disse.

De nye regler har virkning for obligationer mv., der købes den 27. januar 2010 eller senere. Det er uden betydning, hvornår obligationen eller gældsbrevet oprindelig blev udstedt. Kursgevinster på fordringer, der er købt forud for den 27. januar, vil fortsat være skattefrie.

Der indføres en bagatelgrænse på kr. 2.000. Kun hvis den årlige gevinst/tab (netto) overstiger denne grænse, skal der selvangives.

Kursgevinster på gæld, som oftest realiseres ved låneomlægning, vil under visse betingelser fortsat være skattefrie, idet reglerne for beskatning af gevinst og tab på gæld ikke ændres.

Fradrag for kurstab
Beskatningen af kursgevinster modsvares af en ret til fradrag for kurstab. Der bliver ikke tale om et såkaldt kildeartstab. Bliver kapitalindkomsten negativ som følge af fradrag for kurstab, kan den negative indkomst derfor modregnes i anden indkomst.

Når det gælder børsnoterede obligationer, vil fradrag for tab dog være betinget af, at SKAT har modtaget oplysning om købet af fordringerne. For obligationer, der købes gennem danske fondshandlere, bliver dette ikke noget problem, da disse pålægges indberetningspligt. For fordringer, der købes gennem udenlandske fondshandlere, får investoren selv ansvaret for indberetningen, der altså ikke kan vente til salgsåret. 

De særlige undtagelsesregler, der på tabssiden hidtil har været gældende for fordringer i udenlandsk valuta, kommer dog også til at gælde for danske fordringer. Hovedaktio-nærer vil således ikke kunne fradrag tab på udlån til deres eget selskab. Og der vil heller ikke kunne foretages fradrag for tab på lån til nærtstående familiemedlemmer.

Til gengæld vil det ikke længere være nødvendigt at foretage pengeudlån i fremmed valuta for at sikre sig fradragsret for eventuelle tab ved lån til søskende samt til venner, naboer og andre ikke-nærtstående. Også minoritetsaktionærer – aktionærer der ejer mindre end 25 % af aktierne i et selskab – vil få fradrag for eventuelle tab på lån til selskabet.

Også på tabssiden har de nye regler virkning for fordringer, der købes den 27. januar 2010 eller senere. Se dog nedenfor om fradrag, der er betinget af indberetning.

Opgørelse af gevinst/tab samt indberetning
Gevinst og tab på alle private investorers forskellige typer af fordringer skal opgøres efter et FIFO-princip.

Som nævnt vil pengeinstitutter m.fl. blive pålagt pligt til at foretage indberetning om køb og salg af børsnoterede obligationer, men dette betyder ikke, at SKAT automatisk vil beregne de gevinster og tab, der skal med på selvangivelsen. Ifølge Skatteministeren er det dog tanken, at dette med tiden skal blive tilfældet.

Indberetningspligten kommer først til at gælde for køb og salg af obligationer, der sker den 1. januar 2011 eller senere. Reglen om, at der kun kan foretages fradrag for tab, hvis købet er indberettet til SKAT, gælder derfor også først for fordringer købt efter denne dato.

Marginalskatten på kapitalindkomst sænkes
For at kompensere for den hårdere beskatning af obligationer foreslår Regeringen, at satsen for beskatning af positiv nettokapitalindkomst – først og fremmest renteind-tægter og -udgifter samt kursgevinster og -tab – gradvist sænkes fra de nuværende 51,5 % (ex kirkeskat) til 42,0 % i 2014. Allerede i år skal satsen sænkes med 2 %-point til 49,5 %.

Kompensationen vil selvfølgelig være til glæde for de investorer, som rammes af de nye regler, men endnu mere for personer, som har positiv kapitalindkomst uden at denne stammer fra kursgevinster. Fx personer, der har skattepligtige ejendomsavancer uden for virksomhedsordningen. Og selvstændige der får en del af deres virksomhedsoverskud beskattet som kapitalafkast.

Til gengæld vil sænkningen ikke være til megen glæde hos de investorer, som nu skal betale skat af deres kursgevinster, men hvis positive nettokapitalindkomst ikke overstiger kr. 40.000 pr. år (kr. 80.000 for ægtepar), idet disse ikke betaler topskat af deres kapitalindkomst i dag.

Selskabers kurstabsfradrag
For selskaber og fonde er kurstab på gæld i danske kroner, der skal indfries til en forud fastsat overkurs, som udgangspunkt kun fradragsberettiget, hvis der er tale om gæld med pant i fast ejendom eller skibe. Det rammer især gældsbreve, der udstedes som betaling for maskiner, goodwill, aktier mv., når værdien af gældsbrevet på udstedelsestidspunktet er under kurs 100. Også for kurstab på visse indeksregulerede lån har der været begrænsninger i fradragsretten for tab.

Disse regler bliver nu ophævet. Ophævelsen får virkning for gæld, der påtages den 27. januar 2010 eller senere. Gammel gæld vil altså fortsat skulle behandles efter de hidtidige regler.

Beskatningen af investeringsbeviser
Som en konsekvens af ændringen af reglerne for beskatning af kursgevinster lægges der også op til ændrede regler for beskatning af personlige investorers gevinster og tab på investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger.

Hvor der i dag sondres mellem 4 forskellige typer investeringsbeviser, skal der fremover kun sondres mellem 2. Nemlig mellem investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsforeninger og investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsforeninger.  For blandede foreninger vil en simpel 50%-regel afgøre placeringen.

Gevinster på beviser i obligationsbaserede foreninger vil som hidtil blive beskattet som kapitalindkomst, men som noget nyt vil tab på sådanne beviser blive fradragsberettigede – ligeledes som kapitalindkomst.

Gevinst og tab på beviser i aktiebaserede foreninger skal medregnes ved opgørelsen af aktieindkomsten, men tab på børsnoterede beviser vil ikke kunne modregnes i anden indkomst (kildeartsbegrænset)

De nye regler skal have virkning for investeringsbeviser, der afstås den 1. januar 2011 eller senere.

Fraflytterbeskatning
Efter lovforslaget skal reglerne om fraflytterskat på fordringer og finansielle kontrakter ændres, så de kommer til at svare til reglerne for aktier.

Evt. spørgsmål kan rettes til Ida Gert Jensen, tlf. 3915 5313, igj@bdo.dk .