Ændringer i budget og regnskabssystemet(Offentlig revision og rådgivning)
16-08-2011 12:00
Af
Niels Bendtsen
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 30. juni 2011 udsendt orienteringsskrivelse og rettelser til ”Budget- og Regnskabssystemet for kommuner”.
Skrivelsen indeholder følgende præciseringer:
Kapitel 3 og 4
Hovedkonto 1
- Ændringer vedrørende specialundervisning
Hovedkonto 5
- Ny hovedfunktion, 5.22 Central refusionsordning, og ny funktion, 5.22.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning.
- Præcisering af udgifter, der skal registreres på funktion 5.32.22, gruppering 011
- Opdeling af grp. 003 på funktion 5.32.33
- Ny gruppering af resultattilskud for repatriering på funktion 5.46.65
- Nedlæggelse af funktion 5.68.94 Jobcentrenes aktive beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige.
Hovedkonto 7
- Præcisering vedrørende restudlodning af FSB-midler
Kapitel 7
- Ændring af indberetning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet vedrørende det specialiserede socialområde
- Præcisering vedrørende kommunale halvårsregnskaber
- Øvrige ændringer
Væsentligste ændringer og konsekvenser for regnskabsår 2011
Vi kan fremhæve følgende væsentlige ændringer, som får betydning for regnskabsår 2011:
Hovedkonto 5 – Ny gruppering til resultattilskud for repatriering på funktion 5.46.65
Der oprettes en ny gruppering 090 Resultattilskud for repatriering til registrering af resultattilskud til kommunerne for repatriering på 25.000 kr. for hver udlænding, som repatrierer i kommunen.
Ændring af indberetning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet vedrørende det specialiserede socialområde
Fremover skal der alene indberettes oplysninger om forventet regnskab i forbindelse med indberetning af de kvartalsvise oplysninger.
Ændringen træder i kraft med virkning fra indberetningen for 2. kvartal 2011.
Præcisering vedrørende kommunale halvårsregnskaber
Regnskabsopgørelsen, der skal indgå i halvårsregnskabet, skal også omfatte hovedkonto 7, da opgørelsen i en kortfattet form skal vise kommunens udgifter og indtægter og give en overordnet præsentation af halvårsregnskabet opgjort pr. 30. juni og det forventede årsresultat sammenholdt med det budgetterede.
Indberetningen af halvårsregnskabet opgjort pr. 30. juni til Danmarks Statistik omfatter hovedkonto 0-8. Indberetningen af halvårsregnskabet opgjort pr. 30. juni til Danmarks Statistik erstatter indberetningen af kvartalsregnskabet for 2. kvartal, og sker på samme måde som indberetningen af kvartalsregnskaberne.
Øvrige ændringer
Herudover kan vi fremhæve følgende ændringer med virkning for regnskab 2011:
- Funktion 5.57.91, grp. 091 er fejlagtigt anført med en refusionsstats på 35 pct. I kontoplan og konteringsreglerne. Dette ændres til 30 pct.
- Udgifter til busskure og busstandere m.v. skal konteres på funktion 2.22.05 Driftsbygninger og pladser og ikke funktion 2.32.31 Busdrift. Der er som følge heraf adgang til momsafløftning på disse udgifter.
Vi henviser til orienteringsmeddelelsen for at få det fulde indhold af ændringerne og præciseringerne.
Har du spørgsmål eller lignende i forhold til ovenstående, er du velkommen til at kontakte vores VidenCenter Økonomi og Forvaltning. Se mere her
Til nyhedslisten