Uddannelse
Uddannelsespolitikken i BDO skal sikre, at du gennem faglig og personlig udvikling gør dig så stærk, at du kan være med til at gøre BDO stærk.
Vores mål er, at værdien af din arbejdskraft hele tiden udvikler sig, så du er på niveau med de bedste i branchen.
Uddannelsespolitikken i BDO skal sikre, at det er attraktivt at tage en uddannelse, eksternt eller internt. Ikke kun for at opnå bedre kompetencer, men også for at møde kolleger inden for BDO og fra andre virksomheder. Det giver mulighed for synergi og erfaringsudveksling.
En stor del af vores uddannelse foregår internt i BDO. Mange BDO-medarbejdere har undervisning og udviklingsopgaver som en del af jobbet. De interne uddannelsesforløb er skræddersyet til BDO og skal sikre, at vi konstant lever op til de krav, som vores jobs kræver.
Den praktiske gennemførelse
Uddannelsespolitikken i BDO skal sikre, at det er attraktivt at tage en ekstern uddannelse, bl.a. ved betaling af kursusafgifter, bøger og frihed til uddannelse.
Uddannelsesvilkårene skal også være så attraktive, at vi kan fastholde medarbejderne, fordi de er med til at sikre BDO's eksistens. Det betyder, at både virksomhed og medarbejdere forpligter sig.
Hvis du som medarbejder ikke ønsker at gå hele vejen på uddannelsesstigen, men gerne vil videreudvikle dine kompetencer på det niveau, hvor du ønsker at være, accepteres det fuldt ud.
BDO forpligter sig
til en løbende revurdering af uddannelsesaftalerne, så de til enhver tid matcher konkurrenternes. Uddannelsestilbuddene udvikles dynamisk, så de også matcher markedets behov.
Lederne forpligter sig
til at holde fokus på medarbejdernes deltagelse i kurser og udbyttet heraf. Lederne anerkender vigtigheden af, at der hele tiden er medarbejdere under uddannelse. I praksis betyder det, at der gives reel frihed til uddannelse, så arbejdsmængden tilpasses.
Behovet for uddannelse afdækkes i forbindelse med den årlige MUS-samtale.
Medarbejderne forpligter sig
til at tage ansvar for egen læring og dele sin viden og erfaring med kolleger.
Sammen sætter vi fokus på,
hvordan du bedst muligt kan bruge og synliggøre dine styrker og din personlighed.