Bliv BDO Trainee

BDO trainees har oftest en uddannelse fra én af erhvervsskolerne eller fra universitetet, som er afsluttet eller, som forventes afsluttet med et godt resultat.

Måske har du haft sabbatår fra studierne, hvor du enten har arbejdet eller rejst. Din interesse for tal, regnskaber og ikke mindst for rådgivning er stor, og derudover skal du kunne lide at arbejde med mennesker, og vi forestiller os, at du ved siden af skolen har en aktiv fritid og trives med at samarbejde og gå efter resultatet.

En BDO trainee kendetegnes ved at være:

• udadvendt og interesseret i kontakt med andre mennesker
• analytisk og med evner for at se muligheder
• empatisk og udvise indlevelsesevne
• interesseret i og have evner for at forstå tal
• systematisk og struktureret
• potentiel leder med gode kommunikationsevner
• interesseret i verden omkring sig.

Læs jobopslaget og søg allerede i dag. 


Når vi modtager din ansøgning, ser vi på din uddannelse og karakterer. Vi ser også på dine erfaringer fra studie – og fritidsjobs samt interesser og i høj grad din motivation for at arbejde hos os. Læs mere om gode råd til din ansøgning her.

Rekruttering af trainees

Hos BDO ansætter vi mellem 40 og 50 trainees årligt. Hvert år starter holdet den 1. september. Der er således fuld fart på rekrutteringsprocessen fra juni til februar, hvor hovedparten af vores kommende trainees bliver ansat.

Send din ansøgning

Vi glæder os til at høre fra dig. Vi modtager kun ansøgninger sendt elektronisk via vores online rekrutteringssystem.