
SOLCELLER
- Værd at vide når du vil investere i solcelleanlæg
Efterspørgslen på solcelleanlæg er kraftigt stigende, og for mange forbrugere er det miljøhensynet eller de stigende energipriser, der er årsagen. Argumentet kan også være at spare i skat.
I de tilfælde, hvor anlægget tilsluttes nettet, bliver du som ejer automatisk selvstændigt erhvervsdrivende. Det betyder, at du skal føre regnskab med anlægget. Det er ikke nødvendigvis nogen ulempe, for skattereglerne er faktisk ganske fordelagtige.
Regnskabsmodellen gør forskellen
Når du investerer i et solcelleanlæg, skal du vælge hvilken regnskabsmodel, du vil benytte. Du kan vælge standardmodellen eller den regnskabsmæssige opgørelse. Vælger du den regnskabsmæssige opgørelse, får du ret til at afskrive på dit solcelleanlæg. Det betyder fx at på et anlæg til 130.000 kr. vil du få et skattemæssigt fradrag det første år på 25 % af investeringen – svarende til 32.500 kr.
Inden du investerer i et solcelleanlæg anbefaler vi, at du overvejer alle aspekter ved investeringen herunder miljøet, forventningerne til stigning i energipriser, samt – ikke mindst - de skattemæssige konsekvenser, da det er muligt at opnå en samlet økonomisk fordel ved investeringen.
Er du installatør af solcelleanlæg?
Vi har udviklet et koncept, der understøtter dig og dine medarbejdere i forbindelse med salg af solcelleanlæg til private. Konceptet består af et regneark, brochurer samt et kursus. Kontakt os og hør mere.
Få mere at vide
Du er altid velkommen til at kontakte en af vores revisorer med spørgsmål.
Du kan også finde gode råd i brochuren SOLCELLER - Værd at vide når du vil investere i solcelleanlæg