digitalisering
Kompetent rådgivning om digitalisering
Digitalisering er blevet et centralt emne for alle landets kommuner. Først og fremmest drevet af at kunne levere services til borgerne billigere, men også andre gevinster jages. Muligheden for bedre service til borgerne, øget deltagerdemokrati, større gennemsigtighed med ledelsesinformation er alle med til at fremme digitaliseringsdagsordenen.
Med mulighederne og visionerne stiger også forventningerne til it-afdelingen. Men er de klar til at indfri forventningerne? Og er organisationen klar til at planlægge og gennemføre it-understøttede forandringsprocesser?
For at kunne udnytte potentialet i digitalisering skal der være styr på kommunikation og samarbejdet mellem it og resten af organisationen og de rette betingelser for strategiens udformning og gennemførelse skal være til stede.
Digital borgerservice
Vi hjælper kommuner med omstilling til digitale borgerservicekoncepter ved:
- Fastlæggelse af strategier og handleplaner for digitalisering – på tværs af kommunen eller på udvalgte sektorområder, som fx borgerservice, ældreområdet eller skoleområdet.
- Analyser og handleplaner for bedre anvendelse af eksisterende løsninger.
- Støtte til implementering af nye it-systemer og nye arbejdsgange.
- Udvikling af færdigheder inden for digital ledelse.
- Innovationsstøtte.
Du kan læse mere under punktet ”Digital borgerservice” i menuen i venstre side.
Effektivisering og it
En analyse af it-anvendelsen, it-processer og it-omkostninger kan være et godt udgangspunkt for at:
- identificere forbedringsmuligheder
- dokumentere effektivitet
- formulere en leverancestrategi
Måske ønsker I at styrke digitaliseringsindsatsen i kommunen. Med en analyse af it-processernes og den digitale ledelses modenhed og effektivitet får I et godt afsæt for at formulere en handleplan.
Måske føler I, at I får for lidt ud af it-investeringerne. De har ikke leveret de fordele, der blev stillet i udsigt. Ofte kan kommuner, med en minimal indsats, øge fordelene ved de digitaliseringsprojekter, der allerede er gennemført.
Se mere under punkterne ”Effektivitet og omkostninger på it-området ” og ”Effektiv it-anvendelse” i menuen i venstre side.
Al vores rådgivning tilrettelægges og udvikles med udgangspunkt i den enkelte kommunes behov.
Kontakt
Chefkonsulent
Erik Sørup Andersen
Tlf: 5158 6035
esa@bdo.dk Chefrevisor
Anders Ganer
Tlf.: 2429 5038
aga@bdo.dk