Fortiden er fundamentet for fremtiden
Vores historie tager sin begyndelse i 1903. I datidens København fik intendanten ved 3. Regiment Albert Hjorth-Hansen den gode idé at supplere sin beskedne løn med bogføringsarbejde og revision. Det blev hurtigt en succes, og grundlaget for den revisionsvirksomhed, der senere blev til BDO, var skabt.
Fra den spæde start til nu er vores vækst både resultatet af en forretning med fokus på vores kunder og gennem sammenlægninger med lokale revisionsfirmaer, der har ønsket at blive en del af BDO.
Undervejs har vi brugt vores sunde fornuft som rettesnor til at udvikle vores forretning. Vi tror på, at det giver de bedste resultater, når det er den sunde fornuft, der er drivkraften i de initiativer og tiltag, vi iværksætter og gennemfører – både internt og eksternt.