SUNDHEDsområdet
Sundhedslovens § 119 fastsætter kommunernes ansvar i forhold til at etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne, og siden kommunalreformen har kommunerne taget en række initiativer, særligt i forhold til de 1,5 mio. danskere som har en kronisk sygdom.
Kommunalreformen medførte også en ny finansieringsmodel, hvorefter kommunerne har pligt til at medfinansiere sygehusvæsenet bl.a. via de aktivitetsafhængige takstbetalinger. Kommunernes udgifter er dermed direkte afledt af forbruget af sygehusydelser både på det somatiske og psykiatriske område. Som gennemsnitsbetragtning har en mellemstor kommune med 50.000 indbyggere en udgift på ca. 180 mio. kr. årligt. En helt central pointe er dog, at gennemsnitsbetragtningen dækker over store forskelle i de kommunale udgifter – selv når der renses for socioøkonomiske forhold. Dette vidner om, at der eksisterer et klart incitament til at tilrettelægge indsatsen på baggrund af evidensbaseret viden og på standarder, der giver gennemsigtighed i de kommunale investeringer. Målet er ganske enkelt, at investeringerne skal give mest mulig sundhed for pengene.
Vi kender allerede til en række sammenhænge som følge af den kommunale indsats på sundhedsområdet:
- Udgifter til den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet
- Udgifter til genoptræning og rehabilitering, pleje og omsorg og til plejehjem
- Udgifter til overførselsindkomster som følge af påvirkning af arbejdsevnen, herunder til kontanthjælp, førtidspension, fleks- og skånejobordninger og sygedagpenge
- De kommunale skatteindtægter som følge af nedsat arbejdsevne, og
- Udgifter til sociale foranstaltninger som følge af uhensigtsmæssig sundhedsadfærd.
I BDO Consulting har vi udviklet og afprøvet en række produkter, der imødekommer de udfordringer kommunerne står overfor:
- Få overblik over din kommunes medfinansiering af sundhedsvæsenet
- Få udviklet en styringsmodel for medfinansiering, hjemmesygeplejen og rehabilitering
- Få tilvejebragt et samlet billede af de kommunale aktiviteter i det nære sundhedsvæsen
- Iværksæt konkrete målinger på aktiviteternes effekter og opstille konkrete business cases
- Få udviklet strategier fx i forhold til sammensætningen af rehabiliterende aktiviteter
- Integrer de sundhedspolitiske målsætninger på relevante kommunale driftsområder
- Integrer ældrepolitiske målsætninger samt definere serviceniveau, indsatskatalog mv.
- Få udviklet, implementeret og evalueret indsatser, herunder business cases
- Sikre sammenhæng mellem de mange indsatser og parter på området: sygehuse, praktiserende læger, kommuner og civilsamfundet
- Gennemfør konkrete effektbaserede analyser via Performance management (forandringsteori)
- Iværksæt et udviklingsprogram for god sundhedsledelse.
Der er en række gode eksempler på vellykket implementering af sundhedsindsatsen, og begrundelsen skal især findes i, at kommunerne iværksætter forebyggelses-, pleje- og behandlingsindsatsen, således at der er en dokumenteret sammenhæng mellem investeringen og den effekt, der opnås. Et eksempel kan være en ønsket effekt om, at undgå unødige indlæggelser. Et andet eksempel ses ved, at tilrettelægge den kommunale indsats efter udskrivning fra sygehus således, at borgeren hurtigst muligt opnår optimal funktionsniveau og livskvalitet.
De velkendte KRAM-initiativer (Kost, Rygning, Alkohol, Motion) har en dokumenteret effekt på folkesundheden, men også initiativer som kommunale akutfunktioner, sygeplejeklinik, multifunktionelle sundhedshuse, velfærdsteknologi og fremskudt visitation er blot nogle af mange mulige initiativer. Og dertil kommer et velorganiseret samarbejde mellem kommune, praktiserende læger og sygehuse som en afgørende organisatorisk vinkel.
Målgruppen for sundhedsindsatsen er i høj grad de ældre medborgere. Det er derfor væsentligt at se på ældreområdet som en del af det nære sundhedsvæsen. Optimal drift og udvikling af området har stor betydning for en stor gruppe af borgere og en stor del af kommunens budget. Andre relevante målgrupper ses i forhold til børn/unge, borgere med komplekse og sammensatte sundhedsproblemer samt borgere med kroniske lidelser. Disse målgrupper ses ofte prioriteret i sundhedsaftalerne.
Demografien, opgaveudviklingen samt sammenhængen til sundhedsområdet giver et stort behov for at have overblik, rette strategier, samt optimale rammevilkår. Vilkår som optimal organisering, god ledelse og relevante kompetencer er afgørende for styringen og udviklingen.