Navigate Up

Ledelsesinformationssystem til køkkenområdet

Fokus på økonomien på køkkenområdet

I dag er kravene til ledelsen i en moderne dansk kommune store: Den skal bevare overblikket over kommunens serviceniveau og -ydelser, følge op på de målsætninger og visioner, som politikerne har vedtaget - og ikke mindst have godt styr på økonomien.
For at kunne honorere de krav er det afgørende, at ledelsen - både politikere og embedsmænd - arbejder med udgangspunkt i de samme og rigtige informationer. Informationer, som er valide, opdaterede og præsenteret på en måde, der giver både overblik, oversigt og mulighed for styring.
For at imødekomme dette behov har BDO Kommunernes Revision i samarbejde med Esbjerg Kommune og Anova Data udviklet KIS (Køkken Informations System), et it-baseret redskab, der kan generere relevant, aktuel og overskuelig information.

5 gode grunde til at investere i KIS

  • I de fleste køkkener foregår der mange forskellige aktiviteter, såsom produktion til hjemmeboende, hel- eller delproduktion til beboere på plejecentre, produktion til caféer, møder og arrangementer, cafébetjening, serviceopvask for afdelinger og caféer, rengøring uden for køkkenområdet mv. Opgaverne foretages ofte af det samme personale og i de samme lokaler. Det er derfor vanskeligt at få et overblik over hvilke omkostninger, der er forbundet med de enkelte opgaver. KIS kan levere disse oplysninger og give et løbende overblik over omkostninger og indtægter forbundet med de enkelte aktiviteter.
  • KIS leverer løbende opdaterede beregninger af takster og sammenholder disse med de politisk besluttede brugertakster og fritvalgstakster. Hermed kan kommunen løbende følge med i eventuelle afvigelser i forhold til de fastsatte takster. Herved får kommunen mulighed for hurtigere at gribe ind over for skred i økonomien. Dette har især betydning i forhold til afregningen af private leverandører.
  • KIS leverer løbende overblik over, om der leveres de aftalte mængder og til den aftalte pris.
  • KIS bygger på data fra eksisterende systemer med løbende dataopdatering.
  • KIS er web-baseret, hvilket letter adgangen og implementeringen.
BDO Kommunernes Revision har stor erfaring og viden om kommunernes problemstillinger. Vores erfarne team af konsulenter på det kostøkonomiske område har inden for de sidste 15 år lavet analyser i mere end 300 kommunale og regionale produktionskøkkener, modtagerkøkkener og caféer.

Læs mere om vores ydelser i vores info om.

Hvis du vil vide mere

Ønsker du en drøftelse af udfordringerne forbundet med udarbejdelse af kontrolbud, eller vil du vide mere om KIS, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Mette Aaltonen, mail: mao@bdo.dk eller telefon 2429 5075.

Kontakt

Manager

Mette Aaltonen 

Tlf.: 2429 5075 

mao@bdo.dk