Udbud og indkøb
Behov for hjælp på udbudsområdet?
Området for udbud, udliciteringer og offentligt-privat samarbejde har de senere år fået større og større opmærksomhed. Og det med god grund. Ny lovgivning og nye målsætninger præger løbende debatten og sætter nye rammebetingelser for kommuner og regioner. Vi følger udviklingen på udbudsområdet tæt, blandt andet via vores VidenCenter og hjælper bl.a. med:
Få styr på den nye lovgivning om udbudsstrategier
Den nye lovgivning omkommunale udbudsstrategier trådte i kraft 1. januar 2010. Loven betyder, at I inden udgangen af året skal have udarbejdet og vedtaget en plan for, hvilke ydelsesområder, der skal i udbud i den igangværende valgperiode.
Vi kan indgå i et sparringsforløb om udarbejdelsen af udbudsstrategien, gerne kombineret med en foranalyse i form af en udbudsscreening.
Få en udbudsscreening
Vi anbefaler at screene forskellige tjenesteydelsesområder, hvor udbud kan være relevant for den enkelte kommune. På den måde er I godt rustet til at prioritere indsatsområderne i udbudsstrategien.
Udbudsscreeningen indeholder en gennemgang af jeres nuværende udbudsprofil, samt forskellige tjenesteydelsesområder, som vi af erfaring ved, at andre kommuner har haft gode erfaringer med at udbyde.
Gennemgang af Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU)
Kommunerne bliver målt på den såkaldte Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) i forhold til den aftale, der ligger mellem regeringen og KL. Aftalen betyder, at kommunerne i gennemsnit skal have konkurrenceudsat 26,5 % af opgaverne i 2010. IKU-tallene trækkes automatisk fra kommunernes regnskabsindberetning.
Det er vores erfaring, at IKU-tallene ofte ikke viser det korrekte billede. Det kan have stor betydning for indsatsen omkring udbudsstrategierne, da disse som oftest tager udgangspunkt i IKU-tallet. Vi kan gennemgå jeres IKU-tal, herunder konteringer og konteringspraksis. Vi viser herefter, hvordan der konteres rigtigt.